Skovkirkegårde i Danmark – Værd at vide
Artiklen omhandler:
- Skovkirkegårde og skovbegravelsespladser
- Overblik over skovkirkegårde
- Forskellen på en skovkirkegård og en skovbegravelsesplads
- Find en skovbegravelsesplads
- Træer og priser
- Bisættelse/borgerlig ceremoni i skoven
- Overblik over skovbegravelsespladser i kommunale skove
Skovkirkegårde og skovbegravelsespladser
Flere og flere vælger at blive stedt til hvile under træernes rolige skygge – et sidste hvilested på en smuk og naturlig urnebegravelsesplads omgivet af træer og årstidernes gang. Læs her meget mere om at blive stedt til hvile under træernes kroner på indviet som uindviet jord. Her bliver du klogere på priser, regler, ceremonier og mulighed for valg af sted.
- Hvor er der skovkirkegårde og skovbegravelsespladser
- Hvad er forskellene på en skovkirkegård og en skovbegravelsesplads?
- Hvilke valgmuligheder udbydes på stedet?
- Hvordan er priser på reservationer, erhvervelse og forlængelse?
Overblik over skovkirkegårde
Her kan du se en liste over de skovkirkegårde i Danmark, som du kan vælge imellem. Listen er dog ikke komplet. På sigt er det vores målsætning at udarbejde en komplet liste over alle danske skovkirkegårde, men til denne del har vi brug for lidt hjælp.
Kan du se på listen, at vi mangler at tilføje en skovkirkegård, som du kender til, vil vi sætte stor pris på, hvis du vil indsende billeder* og adresse, samt eventuel et link til skovkirkegården. Så sørger vi for, at skovkirkegården vil blive tilføjet i listen.
Aalborg
Kirkegården blev anlagt omkring 1930 og blev indviet i ca. 1940. Efter 2. verdenskrig blev tyske flygtninge begravet på stedet.
Brande
Østre Kirkegård blev indviet i 1967 og er i dag en skovkirkegård i Brande.
Esbjerg
Esbjerg har nu fået en naturkirkegård nær Brillesøerne, som er mellem en række store, gamle bøgetræer.
Farum
Farum fik i 2013 anlagt en skovkirkegård til på Farum Sø.
Fjellerup
Tæt på vejen til Fjellerup ligger den Skovkirkegård, som er en kontrast til den typiske danske kirkegård, hvor alt normalt er plejet og passet.
Gentofte
I Gentofte er der i dag 4 kirkegårde, som er placeret ude i naturen og åben for alle trosretninger.
Gilleleje
Gilleje Kirkegård tilbyder et område som en skovkirkegård. Her er der forskellige muligheder ift. urnenedsættelser.
Gladsaxe
Skovkirkegården i Gladsaxe er et område med lavt plejeniveau og samtidig må man ikke ændre på anlægget.
Greve
I 2019 fik Greve Kirkegård to nye typer af urnegravsteder i eksisterende skov, hvor der nu er mulighed for at blive begravet i deres Skovkirkegård.
Gråsten
I 1978 blev skovkirkegården i Gråsten taget i brug. Der findes begravelser og bisættelser fra kapellet eller fra Gråsten Slotskirke.
Herfølge
I 2015 blev den nye Skovkirkegård indviet af biskop Peter Fischer Møller. I dag er det et populært sted til urnenedsættelser i naturlige omgivelser.
Herning
I 2017 blev skovkirkegården i Vildbjerg tæt på Herning indviet.
Holbæk
Naturkirkegården i Holbæk er placeret i et kuperet naturområder og indeholder vilde blomster og en park med skulpturer.
Horsens
Vestre Kirkegård i Horsens har 2 skovkirkegårde og blev indviet omkring 1970.
Vær Skovkirkegård under Vær & Nebel Sogne ved Horsens.
Hvalsø
Hvalsø Skovkirkegård er et område med naturen i fokus. Der er mulighed for nedsættelse af både kister og urner.
Humlebæk
Skovkirkegården ved Humlebæk kirke er placeret ved Torpen Kapel og er et område med højt græs.
Høsterkøb
Skovkirkegården ved Høsterkøb kirke blev indviet helt tilbage i 1933.
Haarby
Skovkirkegården blev indviet i 2015 og ligger syd for Haarby kirke.
Juelsminde
Skovkirkegården i Juelsminde ligger i forlængelse af den almindelige kirkegård. Der er mulighed for urnenedsættelse, men ikke kister.
Maribo
Østofte Kirkegård ved Maribo på Lolland, har en afdeling af kirkegården som er ved at blive til skovkirkegård.
Skovkirkegården i Østofte udvides efterhånden som gravsteder fra udstykningen i 50erne udløber. Der bliver plantet unge træer og planter, så der vil gå noget tid inden man kan se det endelige resultat, med skovbund og vilde planter.
Odense
Paarup Kirke, der ligger i Odense NV, har tilknyttet en skovkirkegård.
Skovkirkegården er etableret i kombination plæne og anlæg med bøgehæk som randbeplantning.
Silkeborg
Skovkirkegården blev indviet i 2014 og indeholder løv- og nåleskov. Der er stor fokus på at den naturlige skov bevares.
Struer
Skovkirkegården i Struer ligger i et område med højt græs og træer af spidsløn og eg.
Sønderborg
Der ankommer snart en ny skovkirkegård i Sønderborg ved Christianskirken.
Vejle
Skovkirkegård i Mølholm sogn, ved Mølholm Kirke
Forskellen på en skovkirkegård og en skovbegravelsesplads
Den korte definition er som følger:
Et kirkegårdsafsnit med udbredt træpopulation og indviet jord betegnes ofte som en skovkirkegård, hvor en skovbegravelsesplads eller urnebegravelsesplads i skoven er i rigtig skov og ikke-indviet jord. Skovbegravelsespladserne er etableret i et nøje udvalgt stykke af et større skovdistrikt. Skovkirkegårdene er under kirken og bestyres som de fleste kirkegårde af et menighedsråd.
Skovbegravelsespladserne er alle kommunale og under kommunalt tilsyn. Indtil videre findes der dog to typer skovbegravelsespladser, enten er de etableret i kommunalt ejet skov og administreret af kommunen/de kommunale kirkegårde og er anonyme eller også er de etableret i privatejet skov i et samarbejde mellem den respektive kommune, skovejer og eksempelvis Skovbegravelse Administration ApS. Her er gravstederne ikke anonyme, man kan selv vælge træet og gravstedet og urnenedsættelsen kan gennemføres og overværes af de pårørende.
Find en skovbegravelsesplads
Ønsker du at undersøge om et gravsted i skoven er det rette for dig eller jer, så deltag i en åben guidet fremvisning, de ses her: Fremvisninger og arrangementer af skovbegravelsespladser i Danmark
Det er også muligt at aftale en privat fremvisning, det kan gøres via mail eller telefon eller online her: Book en personlig fremvisning og kontakt os gerne ved spørgsmål.
Vi har skovbegravelsespladser følgende steder:
Bornholm
Paradisbakkerne
Favrskov
Clausholm
Horsens
Stensballegaard
Jammerbugt
Øland
Kalundborg
Kattrup, Jyderup
Lejre
Ledreborg
Mariagerfjord
Havnø, Hadsund
Nordfyn
Margård, Otterup
Næstved
Saltø
Rebild
Hjedsbæk ved Støvring
Skive
Hostrup
Vordingborg
Petersgaard
Kommende:
Frederikssund
Selsø
Hørsholm
Lerbækgaard
Odder
Rathlousdal
Silkeborg
Ny Dalsgaard, Kjellerup
Svendborg
Vejstrupgaard
Der kommer løbende flere lokationer på listen efterhånden som efterspørgslen vokser, se også listen her: Find en skovbegravelsesplads i nærheden af dig – få overblikket her
Træer og priser
Der er flere forskellige valgmuligheder afhængig af om det er en eller flere, der ønskes stedt til hvile med urnenedsættelse under ét og samme træ. Et urnegravsted reserveres eller erhverves for 10 år af gangen med mulighed for forlængelse. Først og fremmest skal der tages stilling til, hvor mange, der ønskes nedsat under det pågældende træ.
Her kan vælges imellem:
- Enkelt urneplads
- Dobbelt urneplads
- Fler-familietræ
- Familietræ
Bisættelse/borgerlig ceremoni i skoven
Der er mulighed for afholdelse af afskedsceremoni med kisten også kaldet en borgerlig ceremoni i skoven på skovbegravelsespladserne, som alternativ til bisættelse fra en kirke eller en borgerlig ceremoni fra et kapel, ved bedemanden eller andetsteds. Detaljerne, herunder dato og tidspunkt aftales med bedemanden og Skovbegravelse ApS – kontakt os for yderligere information.
Odense
I Kohaveskoven ligger den første kommunale skovbegravelsesplads i Odense. Skovstykket blev plantet i 1945.
Randers
I Lykkeshøj Skov finder man nu en skovbegravelsesplads målrettet urnenedsættelse. Der er plads til ca. 900 urnegrave.
Andre skovbegravelsespladser:
Fredericia
Skærbæk ved Fredericia
Vi hjælper meget gerne med rådgivning omkring både valg af skovbegravelsesplads, ceremoni, urnenedsættelse og øvrige praktiske spørgsmål, der måtte melde sig i den forbindelse.
Vi træffes på tlf. 42 90 90 62 eller send os en mail på info@skovbegravelse.nu.
*Ved indsendelse af et eller flere billeder accepterer du at Skovbegravelse.nu har fuld rettighed til at benytte dine billeder på website og sociale medier.