Skovbegravelse – baggrund og historie

Vidste du, at muligheden for at få en skovbegravelse har været tilladt i Schweiz, Tyskland og England helt tilbage til starten af 1990erne? I mange danskeres bevidsthed opfattes skovbegravelse som et relativt nyt koncept inden for alternative bisættelsesmetoder, men muligheden har faktisk også været tilgængelig i Danmark siden 2014.

Den 22. maj 2008 vedtog Folketinget nemlig en ændring i loven ’Lov om begravelse og ligbrænding’. Lovændringen indeholder bl.a. muligheden for at anlægge skovbegravelsespladser uden kapel, hvilket var medvirkende til at skabe grobund for skovbegravelsespladser i de danske skove.

Den første kommunale skovbegravelsesplads i Danmark blev åbnet i 2014 i Kohaveskoven ved Odense, og i de mellemliggende år er et større antal kommunale og private skovbegravelsespladser skudt frem flere steder i landet.

Oprindeligt var det Foreningen Løvfald, der igennem flere år kæmpede for at give danskerne mulighed for at blive begravet i naturen, og med lovændringen i 2008 bar initiativet frugt. Foreningen Løvfald hentede inspirationen til de danske skovbegravelsespladser internationalt, hvor fænomenet nød stor popularitet. I europæiske lande som Tyskland, Østrig, Schweiz, Holland, Luxembourg, Tjekkiet, Sverige og England har det i en længere årrække været muligt at blive begravet i naturen. I USA og andre engelsktalende lande findes der lignende tilbud omkring ”naturlige begravelsespladser”.

Fremkomsten af skovbegravelsespladser i Schweiz og Tyskland skyldes især én mand, schweizeren Ueli Sauter. Op igennem 1990erne forsøgte Sauter forgæves at få godkendelse til en skovbegravelsesplads i den schweiziske by Steckborn, der ligger tæt på Sauters bopæl i Mammern. Sauter begyndte derfor at arrangere begravelser i naturen på sin egen grund, som han døbte FriedWald, og i 1999 fik han endelig den officielle godkendelse til at etablere skovbegravelsespladser. I løbet af de sidste tyve år er der etableret over 70 skovbegravelsespladser i Schweiz, der drives af Ueli Sauter og hans virksomhed.

Allerede i 2000 solgte Sauter patentrettighederne til brandet FriedWald til Tyskland, og i de følgende år blev franchisekæderne FriedWald og RuheForst bannerførere for opblomstringen af skovbegravelser i Tyskland. Sammenlagt driver FriedWald og RuheForst i dag op imod 150 skovbegravelsespladser i hele Tyskland.

I England blev den første skovkirkegård åbnet helt tilbage i 1993 på Carlisle Cemetery. I dag er der over 260 skovbegravelsespladser i England, og antallet vokser hvert år.

I 2018 blev Danmarks første skovbegravelsesplads i privatejet skov etableret i Stensballegaard Skov ved Horsens. Skovbegravelse (Administration) ApS blev grundlagt, og er i dag en privat virksomhed, der hjælper andre skovejere med at etablere og administrere skovbegravelsespladser i privatejede skove. Bag virksomheden står Jannik Ahlefeldt-Laurvig, som ønskede at give danskerne flere alternativer til den traditionelle kirkelige begravelse.

Skovbegravelse ApS samarbejder med kommuner og skovejere, og udover hjemmesidedriften fører virksomheden den lovpligtige administration i forbindelse med skovbegravelsespladserne under Skovbegravelse.nu.

Herunder er der pt. et antal godkendte skovbegravelsespladser i Danmark fordelt over Jylland, Fyn, Sjælland og Bornholm. Flere skovbegravelsespladser er under godkendelse.

Se listen over skovbegravelsespladserne her.