Privatlivspolitik for Skovbegravelse ApS og Stensballegaard Skovbegravelse

Skovbegravelse ApS passer godt på dine oplysninger. I forbindelse med vores virke og tjenester kan vi indsamle oplysninger om dig. Dem værner vi naturligvis om, så de informationer, du giver os, er i sikre hænder.

Gennem vores kontakt med dig kan vi indsamle og gemme sådan noget som telefonnummer og mailadresse, så vi kan komme i kontakt med dig igen. Ønsker du at benytte dig af vores tilbud, har vi brug for flere oplysninger om dig og den afdøde, og nogle af disse kan være personfølsomme. Du kan dog være sikker på, at al behandling af alle persondata sker under sikre forhold.

I de tilfælde, hvor vi har brug for at dele oplysninger med samarbejdspartnere og leverandører, har vi indgået en databehandleraftale, så al behandling af persondata sker efter lovens forskrifter.

Vi gemmer aldrig data længere, end vi må, og vi gennemgår med jævne mellemrum vores databaser for at slette den information, som ikke længere er relevant.

Dine rettigheder

I forbindelse med vores indsamling af oplysninger, har du en række rettigheder, som du kan vælge at benytte dig af.

  • Du har ret til at få at vide, at vi indsamler informationer
  • Du har ret til at få at vide, hvad vi gemmer af informationer om dig
  • Du har ret til at få rettet ukorrekte oplysninger om dig
  • Du har ret til at få slettet oplysninger, vi har om dig
  • Du har ret til at få udleveret informationer, som vi har om dig, på en brugbar måde

Hvis du ønsker at benytte dig af disse rettigheder, bedes du henvende dig til os ved at sende en mail til os på info@skovbegravelse.nu. Så vil vi tage os af din henvendelse, så snart vi har mulighed for det.

Vær dog opmærksom på, at der kan gå lidt tid, inden vi kan nå at efterkomme dine ønsker, da det kan tage tid at lokalisere og organisere data. Det er heller ikke altid, du har ret til alting, da der kan være anden lovgivning, som har førsteret.

Eksempelvis skal vi ifølge bogføringsloven opbevare oplysninger i minimum 5 år, og disse kan du altså ikke få slettet før tidligst når denne periode er gået.