Hvad koster en begravelse?

Hvad koster en begravelse?

Det kan være meget forskelligt, hvad en begravelse koster. Prisen for en begravelse varierer og er typisk afhængig af, hvilken bedemand man vælger. Typisk koster en begravelse i gennemsnit mellem 20-25.000 kr. Det inkluderer blandt andet udgifter til kiste, bedemandens service, gravsted, kremering, højtidelighed i kapel osv. Vælger man i stedet at sætte sine kære til hvile i skoven, kan prisen være en anden. (Kilde livogdoed.dk)

Hvad koster en begravelse i skoven?

Priserne på skovbegravelsespladserne fastsættes i den enkelte kommune og kan derfor variere. Man kan læse mere om priserne på skovbegravelsespladserne i de forskellige kommuner i vores skovoversigt.

Vil man gerne være sikker på at få et bestemt gravsted eller et familietræ som familiegravsted i en specifik skov, kan man forhåndsreservere og forhåndserhverve gravsteder. Det koster 1.000 kr. at reservere en enkelt urneplads, 2.000 kr. for at reservere en dobbelt plads. Prisen for et familietræ svarer til prisen for erhvervelse af 4 urnepladser.

Når man vælger en urnebegravelse i skoven, betaler man stadig for bedemandens service, kiste, kremering, lokaler til mindehøjtidelighed m.m. Det vil derfor kun være den endelige pris på skovgravstedet, der vil gøre forskellen i forhold til en begravelse på en traditionel kirkegård.

I forbindelse med en bisættelse i skoven, er der mulighed for at afholde en ceremoni i skoven. Dette koster ikke noget at afholde en ceremoni i skoven.

Hvad koster en begravelse, hvis man ikke er medlem af folkekirken?

Er man ikke er medlem af den danske folkekirke, kan prisen på begravelse stige lidt. Det er ofte lidt dyrere at købe et gravsted på kirkegården, når man ikke er medlem af kirken. Udover det er det normalt heller ikke muligt at få en kirkelig bisættelse, og familien vil oftest afholde en borgerlig begravelsesceremoni i stedet.

Priserne på skovbegravelse er den samme, lige meget om man er medlem af folkekirken eller ej. En skovbegravelse er et godt alternativ, hvis man ønsker at afholde en borgerlig begravelse. Man kan sagtens afholde en lille ceremoni ude i skoven, idet urnen bliver nedsat. Selve nedsætningen af urnen kan de pårørende selv forestå, og ønskes det, deltager skovfogeden uden beregning – dog koster det 950 kr. på søn- og helligdage.

Urnenedsættelse i skoven?

Skovbegravelse er stadig et ret nyt begreb i Danmark. Derfor er det ikke mange, der kender en reel pris, når man vælger en begravelse under træernes kroner ude i de idylliske danske skove.

Skovgravpladser kan reserveres på forhånd, hvilket er en god idé at gøre, hvis man har fået nedskrevet i sit testamente, at man gerne vil begraves i skoven. På den måde kan man selv udvælge hvilken skove og hvilket sted i skoven, man vil lægges til hvile.

Det koster 1.000 kr. at reservere ét urnegravsted. Ønsker man at reservere en dobbeltplads, koster forhåndsreservationen 2.000 kr., da det er to urnegravsteder, der reserveres. Beløbet for en forhåndsreservation modregnes, når urnegravstedet erhverves i forbindelse med en urnenedsættelse.

Prisen for erhvervelse af et urnegravsted varierer alt efter hvilken skov, man vælger. På Stensballegaard Skovbegravelse koster erhvervelsen af et urnegravsted eksempelvis 5.900 kr. Har man forhåndsreserveret urnegravstedet, betaler man altså kun 4.900 kr., når urnegravstedet erhverves.

Uanset hvilken skov man vælger til sit sidste hvilested, er gravpladsen fredet i 10 år. Fredningsperioden kan dog forlænges mod et gebyr.

Prisen for en begravelse – hvad enten det er i skoven eller på kirkegården – afhænger af, hvilke ønsker, der er til begravelsen. På kirkegården kan der være omkostninger til en gravsten samt udsmykning af gravstedet. På skovgravpladsen er en det ikke tilladt at udsmykke gravstedet med andet end en lille mindeplade. Derudover er der omkostninger til bedemand, kremering m.m., som tidligere beskrevet.

Læs mere om, hvordan skovbegravelser foregår, eller klik her for at se vores priser på skovbegravelser og urnegravsteder.

Kommentér på artiklen