Mindeplader

En smuk og naturlig markering af et gravsted på skovbegravelsespladsen.

Bestil en mindeplade

 Da skovgravpladserne under Skovbegravelse.dk ligger i fredskov, er det ikke tilladt at udsmykke urnegravstederne, lige som det er tilladt på en kirkegård. Skovene, som skovbegravelsespladserne ligger i, drives efter skovlovens regler om bæredygtig drift, og skal til enhver tid fremstå naturlig. Læs mere om de gældende forhold for skovgravpladserne her.

Selvom det ikke er tilladt at pynte gravstedet, har man mulighed for at markere urnegravene med en flad mindeplade, som lægges i skovbunden. Mindepladen fungerer derfor som en lille urnegravsten, og er det oplagte valg til at markere et gravsted på skovgravpladsen.

Mindepladens – eller urnegravstenens – størrelse, materiale og udseende gør, at den naturligt falder godt ind i naturen. Der tilbydes fem forskellige typer sten, hvor to er standardsten og tre er udformet i genbrugssten.

De to standardsten fås i en lys og en mørk variant – den lyse er lavet i Grå Bohus granit og den mørke er lavet af Sort Svensk Diabas.

En genbrugsgravsten vil i de fleste tilfælde være udformet af materialer fra en gravsten fra et sløjfet gravsted. Stenhuggeren vil nænsomt behandle gravstenen og slibe inskriptioner og lignende væk. Stenen eller mindepladen vil herefter blive formet og tilpasset med overfladetype og nye inskriptioner, så den er klar til fortsat at udsmykke kirkegården eller skovbegravelsespladsen.

Med en genbrugssten træffer du et aktivt valg, der gavner såvel miljøet som håndværket. Dernæst går en genbrugssten godt i spænd med flere af FNs 17 verdensmål, der bl.a. baseres på ressourceeffektivitet samt ansvarlig produktion.

Genbrugssten til en af vores skovbegravelsespladser kan bestilles i tre forskellige udformninger med granit fra de bornholmske klipper: Hammergranit, Paradisbakkegranit og Blå Rønne granit.

Skovbegravelse mindeplader i skovbunden
Genbrugssten_Paradisbakke granit

Hvorfor få en mindeplade?

 For mange er det vigtigt, at man har et sted, hvor man kan mindes den afdøde. Da gravstederne ikke er markeret eller synligt afmærkede i skovbunden vælger mange at få lavet en mindeplade, som kan markere urnegraven. Alle træerne er nummereret, og hvis man ikke ønsker en mindeplade, vil man stadig altid på nem vis kunne finde det konkrete træ.

Om mindepladerne

 I samarbejde med Filips Sten & Billedhuggeri, tilbyder Skovbegravelse Administration to typer mindeplader i standardsten – en lys og en mørk – samt tre forskellige genbrugssten i granittyperne Hammergranit, Paradisbakkegranit og Blå Rønne granit. Mindepladerne i standardsten er fremstillet enten af Sort Svensk Diabas eller af Grå Bohus granit, og måler 15 cm x 21 cm, og så er de ca. 3,7 cm tykke.

Prisen for en mindeplade er 1.750 kr. plus eventuelle tilkøb (ekstra tegn, jordsikringspal, forsendelse). 

Skovbegravelse mindeplader

Mindeplade med gravering

Når man bestiller en mindeplade, vælger man selv, hvad der skal graveres på mindepladen. De første 20 tegn er inkluderet i prisen.

Det er også muligt at få andet graveret på mindepladen. Ønsker man at dekorere en mindeplade med en tegning fra børnebørnene eller andre typer dekorationer, er dette også muligt. Kontakt Skovbegravelse Administration for at høre mere.

Vi gør opmærksom på, at den online visualisering af mindeplade og tekst er indikativ og at variationer i sten og skrift kan forekomme i forhold til det viste.

For at sikre en smuk og harmonisk mindeplade, er den endelige opsætning af skrift altid efter stenhuggerens professionelle normer